Om

En 49′ der fik sit første bokskamera i 1959! Har med kortvarige mellemrum fotograferet lige siden. Efter i 1984 at have indmeldt mig i Ølstykke Fotoklub hvor fælles kritik og videnformidling er i højsædet, synes jeg mine billeder efterhånden er blevet se-værdige, i hvert fald de af dem jeg viser her eller udstiller når lejlighed bydes.

Jeg har udstillet på forskellige biblioteker og i offentlige bygninger rundt omkring, den hidtil største selv-valgte opgave var i 2013-2015, udstillingen om ‘Nationalpark kongernes Nordsjælland’. Den blev lavet i samarbejde med Fotograf Flemming Kirstein og udstillet på Frederiksborg Slot, Kulturværftet i Helsingør og flere biblioteker i Nordsjælland.
Nationalparken blev vedtaget i 2018!

Efter flytning til Langeland og medlemskab af Fotoklub Langeland i 2016, også en fotoklub med entusiastiske medlemmer, har jeg været med i fotoklubbens årlige udstillinger på Rudkøbing Bibliotek.
I 2019 egen-udstilling samme sted, med 24 billeder med motiver fra Langeland.